Hotel Hirtshals

Hotel Hirtshals ligger unikt placeret på Hirtshals Havn med udsigt over marinaen og fiskerihavnen. Hotellet er desuden centralt placeret i gåafstand fra Color Line’s terminal samt i nærheden af både Smyril Line’s og Fjord Line’s terminaler. Kun få hundrede meter væk ligger Hirtshals’ smukke strand, og vil man gå bare en lille tur, er Hirtshals Fyr, med fantastisk udsigt over området, absolut et besøg værd. En dejlig gåtur til det berømte Nordsøen Oceanarium tager kun 10-12 minutter.

Hirtshals Kro

Hotel Hirtshals ejer den berømte Hirtshals Kro, etableret i 1769, der ligger lige ved siden af hotellet. Kroen har de sidste 250 år dannet ramme om mange af byens store og små begivenheder og var i mellemkrigsårene desuden hjemsted for den berømte lokale kunstner Lars Nielsen, hvis mange tegninger og karikaturer af lokale og notabiliteter stadig kan ses på Hirtshals Kro. Kroen består af en pub, som er åben næsten hele året og en restaurant. Restauranten er åben fra påske til vinter og har et bredt udvalg af fiske- og kødretter.

Moderne faciliteter til både små og store selskaber

Hotel Hirtshals kan således tilbyde restaurantmenu til grupper fra 10 til mere end 200 personer. Små grupper kan nyde den yndige krostue fra det 17. århundrede eller udsigten over havnen fra restauranten, mens hotellets banket lokale kan rumme op til 225 personer. Hertil kommer hotellets værelsesfaciliteter med både enkelt og dobbelt værelser med bad, toilet, TV og telefon. Rejser man flere sammen, er der mulighed for firesengsværelser bestående af et opholds/soverum med et tilhørende lille værelse med to senge også med bad, toilet, TV og telefon.

Den nyeste udvidelse

I foråret 2015 tog Hotel Hirtshals deres nyeste udvidelse, Seafront Hotel, i brug. Dette meget eksklusive værelsestårn tilbyder alt i moderne komfort med dets store og velindrettede værelser. Alle med egen altan samt bruseog karbad for ikke at forglemme den store panorama tagterrasse, hvorfra trafikken ind og ud af den store færge- og fiskerihavn samt store dele af Vendsyssel kan beskues.


 

Kontakt information

Hotel Hirtshals

Havnegade 2

9850 Hirtshals

Tel.:    +45 98 94 20 77

Fax:.

   +45 98 94 21 07
Mail:           Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Web:    www.hotelhirtshals.dk
Produktark:   Download
Hirtshals Service Group
Læssevej 14
9850 Hirtshals
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf: +45 98 94 35 91