HIRTSHALS SERVICE GROUP

VI ER EN ENHED

Hirtshals Service Group

er et maritimt netværk, som består af virksomheder med tæt tilknytning til Hirtshals havn. Netværket tilbyder én indgang til et full-service koncept til kunder og brugere af Hirtshals Havn. Servicevirksomhederne på Hirtshals Havn tilbyder kvalificeret og kompetent service til alle typer fartøjer som for eksempel fiskefartøjer, fragtskibe, flådefartøjer, færger og supply fartøjer til oliesektoren. Vi har på grund af den geografiske placering især stor erfaring med servicering af skibe som har deres gang i Nordsø-området. Det er skibe fra for eksempel Norge, Sverige og Storbritannien, som i mange år med tilfredshed har anløbet havnen og ladet sig betjene af virksomhederne her.

Faciliteter

Hirtshals havn består af ca. 465.000 m2 vandareal og 1.100.000 m2 landareal fordelt på kaj og vejarealer samt erhvervsarealer til udlejning. Der er aktuelt ledige arealer til udlejning på havnen i kajnære områder. Der er samlet 4,7 km kajlængde i havnen, som desuden har 4 færgelejer og 2 stk. ro/ro-ramper. Derudover råder havnens virksomheder over både bedding og flydedok. Der er planlagt en større udvidelse af Hirtshals Havn som betragteligt vil øge både landareal og ikke mindst kajarealer på havnen.

DU FINDER OS HER

Adresse:

Læssevej 12
9850 Hirtshals

Kontakt:

Tlf : +45 20 44 07 74
Mail: kontakt@hirtshalsservicegroup.dk