En ny udlært smed til den maritime branche

En ny udlært smed til den maritime branche

Mikkel J. Andersen har netop afsluttet sin læretid hos Hirtshals Yard, og står med et dugfriskt svendebrev som klejnsmed. Svendeprøven er blevet lagt på Tech College Aalborg.

Mikkel J. Andersen har igennem sin læretid på et værft tilegnet sig kompetencer, som han kan bruge i mange forskellige sammenhænge, og han står derfor stærkt både i forhold til job muligheder, som hvis han påtænker at læse videre.

I den maritime branche, såvel som i andre brancher, er der stor rift om smede, hvilket gælder både udlærte svende og i forholdt til at tiltrække unge til faget.

At den nordjyske maritime branche er en eftertragtet branche, ser man hos Hirtshals Yard, hvor to nye lærlinge er tilflyttere fra henholdsvis Midtjylland og Sjælland.

-       De unge er meget målrettede i forhold til, hvad de ønsker af en læreplads, fortæller Rasmus Brohus, direktør ved Hirtshals Yard. Og hvis det betyder, at de enten skal køre langt hver dag eller flytte for at få den læreplads, som de går efter, så gør de gerne det. For os er det ikke afgørende, hvor lærlingen kommer fra - for os er det afgørende, at vedkommende brænder for faget og vores virksomhed, og vi har samtidigt for øje at fastholde dem efterfølgende i virksomheden, slutter Rasmus Brohus.

Mikkel J. Andersen er omfattet af den maritime lærlingeordning, der huses af MARCOD. Hirtshals Yard bruger blandt andet lærlingeordningen i forbindelse med rekruttering af lærlinge til værftet.

-       Det er en udfordring at besætte ledige lærepladser især indenfor smedeuddannelsen, fortæller lærlingekoordinator Anette H. Sørensen. På Hirtshals Yard gør vi derfor meget ud af at synliggøre værftets ledige lærepladser bredt på de platforme, hvor de unge bevæger sig. De to nystartede lærlinge, der kommer langvejs fra, er et synligt bevis herpå. Som virksomhed kan man ikke gå ud fra, at de unge kender til, hvor de kan søge læreplads. Derfor er synlighed altafgørende, slutter Anette H. Sørensen.

Den maritime lærlingeordning omfatter i alt 58 lærlinge, der er ansat hos henholdsvis Orskov Yard, MAN Energy Solutions, Hirtshals Yard, Soft & Teknik, Mariendal Electrics, Vestkajens Maskinværksted, KM Automatik, Victor, KS Maskinteknik, Alfa Laval, RASI Maskinfabrik, SeaMech og SL Power.

På billedet fra venstre:

Mester Henrik Svendsen og ny udlært Mikkel J. Andersen

Udskriv E-mail

Hirtshals Service Group
Læssevej 14
9850 Hirtshals
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf: +45 98 94 35 91